Velkommen KlinikkenErhvervGolfKursuscenterIdrætTræningPatient

Du er her: Home Klinikken Nyheder Lone - Akupunktur som spasticitetshæmning

Print siden Print siden

Lone - Akupunktur som spasticitetshæmning



 

Jeg er 28 år og har været patient hos Arkadens fysioterapi & Sundhedscenter i ca. tre år på grund af nedsat funktion og spasticitet i venstre side efter en hjerneblødning. Jeg har altid været tilfreds med den behandling jeg har fået.

 

Udover at behandlingen er helt i top, er der overskud til at man også behandler mennesket bag sygdommen. Derudover syntes jeg at man fornemmer at der, medarbejderne imellem, er en god stemning, og det er skønt at mærke som patient.

 

 For mig har det også været dejligt at mærke at fysioterapeuterne ikke er bange for at trække på andre fysioterapeuters kompetence. For eksempel havde jeg en dårlig skulder, som min egen fysioterapeut ikke helt kunne diagnosticere. Uden at prøve en hel masse spurgte han en fra skulder teamet.

Jeg blev scannet og problemet blev diagnosticeret, herefter blev jeg behandlet, og i dag er min skulder funktionel. Jeg er også utrolig glad for den ærlighed fysioterapeuterne lægger for dagen, du får sandheden at vide, og det er rart.

 

Min fysioterapeut har med stor succes behandlet min spasticitet med trikkerpunkter, for ca. et halvt år siden skulle min fysioterapeut på orlov, og jeg skulle derfor behandles hos en anden.  Da han havde hørt, at min fysioterapeut havde haft held med at arbejde med mine trikkerpunkter, spurgte han, om han måtte prøve at behandle mig med akupunktur. Jeg sagde ja, men fortalte også, at jeg ikke helt troede på det, da jeg har prøvet det før.

Men jeg blev overrasket, for min arm blev afslappet, og jeg måtte indrømme, at virkningen varede længere end jeg troede. Jeg har nu fået akupunktur en gang om ugen siden. Min sædvanlige fysioterapeut strækker selvfølgelig stadig min arm ud, men effekten varer længere pga. akupunkturen.  Det medfører også, at jeg kan benytte min dårlige side til mere i dagligdagen, uden den bliver spastisk.

 

Både min sædvanlige fysioterapeut og ham der giver mig akupunktur kan også mærke at spasticiteten er nedsat.

Behandlingen foregår ved at fysioterapeuten kommer og sætter nålene i, jeg sidder herefter med dem i 15-30 min, hvorefter fysioterapeuten kommer og tager nålene ud. Noget af det mest fantastiske er, at jeg, mens nålene sidder i, kan mærke nerverne/musklerne slippe ligeså stille.

 

Se video af en bahandling ved at trykke på linket.

 

http://www.youtube.com/watch?v=6Oz0XdN2zhY